Hvorfor uforudsigelighed?

Lige nu, lige imens du læser, lige imens du læser på dette website. Så gætter din hjerne løs på indholdet. Hvis du stopper op et kort øjeblik og lytter til din hjerne, kan det være, at du kan, hører nogle af disse gætterier din hjerne laver lige nu.

Din oplevelse af artiklens indhold kommer til at afhænge ret meget af din hjernes gæt på selv samme indhold. Hvis din hjerne har forudset alt hvad der står i artiklen, helt ned til det mindste komma, ja så er du ikke tilfreds. I bedstefald vil du kortvarigt være glad for at blive bekræftet i din viden og i værste fald vil sidde med en følelse af totalt at havde spildt din tid.

Hvis det modsatte er tilfældet, altså hvis hjernen har skudt helt ved siden af og den ikke har forudset noget af det du læser. Så er du helt sikker på at det hele er noget værre vrøvl og total ubrugeligt og det var i øvrigt også en uoverskuelig og lang artikel. Og du kommer aldrig tilbage til sitet igen.

Men hvis hjernen har gættet nok til at genkende hist og her og der samtidigt er små overraskelser undervejs, så vil du få en følelse af, at du har læst noget vigtigt og meget brugbart og i øvrigt var artiklen meget overskuelig og havde en passende længde.

Dette sker fordi hjernen er en forudsigelsesmaskine der forsøger at optimer dens energi forbrug ved at flytte så meget hjerneaktivitet som overhovedet muligt over på automatpiloten. Derfor bliver vi belønnet når vi lærer noget nyt. Denne belønning sker når vi lærer hurtigere end hjernen forventede. Denne belønning oplever vi som at have det sjovt.

Det betyder at den passende balance af uforudsigelighed skaber sjovere og bedre undervisning. Det er hjernen der belønner eleverne fordi de lærer noget hurtigere end forventet.